Hvis jeg skal finde starten på tanken om Fantasi og Vrøvl, skal jeg gå mange år tilbage, faktisk helt tilbage til, da mine børn var små.
De gik i haven og legede en leg, som de havde set på tv. De drejede på en pind, og når den landede, skulle de gøre det den landede på, Min datter skulle digte og hun greb en sten og løftede den i vejret og udbrød, dette er en sten. Det satte straks min skrive hjerne i sving og Når sten får ben blev til.
Først mange år senere spurgte min datter, som nu er pædagog, mor hvorfor laver du ikke nogle af de historier, som du fortalte for os som små, til børnebøger? De ville være rigtig gode til børn, når de skal arbejde med sproget.
Det blev starten på serien Fantasi og Vrøvl. Og siden er mange andre historier kommet til.
Jeg glæder mig rigtig meget til at dele dem alle med jer,
Men her er et lille kig ind i det I har i vente.
Pigen med de store sko
Der var en pige, hendes navn var Line
når hun gik tur, begyndte folk at grine
for Line havde store, enorme fødder
man frygtede nærmest, de ville slå rødder